Budskabet om “fed fed lykke til alle” har levet i mig siden jeg engang i start-90’erne var til koncert med Thomas Helmig – hvor han afsluttede med det nummer.

(Der gik en del år, før jeg opdagede, at det egentlig var et Gasolin-nummer – for mig hænger det nu altså sammen med Thomas H).

Jeg synes at “fed fed lykke til alle” er et rigtig godt koncept. Ambitiøst måske – men når vi nu alligevel er her, så kan vi lige så godt give den gas.

Fed lykke til alle – intet mindre.

Og som d’herrer Ghandi og Jackson sagde: start med dig selv.

Så det gør jeg. Jeg starter altid med at sørge for, at jeg selv er lykkelig. Og så er det som om det på magisk vis smitter af på mine kære.

En gang jeg vrissede af min datter, der dengang var 2 år, sagde hun: “Mor, når du er sur, så bliver vi alle sure”. Ret skarpt observeret og ret godt formuleret af en lille tumling. Jeg blev helt paf. Men hun havde jo ret.

Ordsproget her til venstre kan tolkes på flere måder. En overvældet og træt kvinde kan synes, at det er urimeligt, at hun (oven i alle sine andre pligter) også skal sørge for at holde sig glad – for at mand og børn har det godt. Helt ærligt !

En overvældet og træt mand kan synes, at det er urimeligt, at han skal sørge for at holde sin kone glad – for at han og børnene har det godt. Hvilket det i min optik også er…..

En tredie tolkning kan være, at når en kvinde tager ansvar for at få opfyldt alle sine behov – så bliver hun den gladeste og kærligste udgave af sig selv – og som en “bivirkning” bliver mand og børn også glade. I samme ombæring lærer hun også sine børn at tage ansvar for deres egen lykke.

Hvilken tolkning kan du bedst lide ? I dag er jeg mest til nr 3. Jeg har engang været en forurettet nr 1 – men har fundet ud af, at nr 3 er meget federe. Og sjovere. Den holder max på den lange bane.

Og 2’eren – ja, den må manden selv ligge og rode med.

Hvordan bærer man sig så ad med at være glad – hvis det ikke lige falder først for?

Hvis man nu som jeg (fra naturens hånd?) er lidt melankolsk anlagt. Hvad gør man så?

Så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af – og misundelig på – mennesker der syntes at være velsignet med et lyst sind.

Som på en eller anden måde havde en default indstilling der stod på “glad i låget”. Hvis de fik lidt modvind, så gik der ikke lang tid før de som en anden væltedukke var på højkant igen.

Hvad var deres hemmelighed ?

Da jeg var var færdig med at surmule over hvor uretfærdigt det var, at alle andre havde det meget federe end mig – og at der ikke kom nogen og reddede mig – så tog jeg sagen i egen hånd.

Og jeg har i tidens løb prøvet seriøst mange, mange ! forskelllige ting siden jeg for ca. 20 år siden begyndte på det der kaldes selvudvikling. Og meget af det hjalp da også – i noget tid – og så faldt jeg alligevel tilbage i gamle mønstre og mit evindelige mismod.

INDTIL

Jeg endelig fattede, at mens jeg på den ene side med succes fik helet traumer og begrænsende overbevisninger og ryddet godt op i underbevidstheden – så saboterede jeg på den anden side det arbejde ved fuldstændig at ignorere kostens betydning for min psyke. Med andre ord – det jeg valgte at spise – kunne enten styrke effekten at mit indre arbejde – eller ødelægge det.

Det jeg tjente på karussellen, mistede jeg på gyngerne og så var jeg lige vidt. Jeg havde fået en masse selvindsigt i processen – men jeg var stadig melankolsk anlagt.

For mig hænger krop og sind uløseligt sammen – og de påvirker hinanden. Derfor skal begge inddrages for at skabe varig forandring.

Jeg har knækket koden til fed fed lykke for mig selv.

Og nu er jeg klar til at udbrede fed fed lykke til alle.

Vil du have hjælp til at gøre det samme for dig?